Det Fælles Pædagogiske Grundlag

Det Fælles Pædagogiske Grundlag for Prinsesse Thyras Børnehus og Udflytterbørnehaven Ryvang 1

I den nye styrkede lærerplan fremhæves Børneperspektivet og et læringsmiljø hvor der er mulighed for læring hele dagen.

Vi har gennem 2019 løbende arbejdet med de forskellige elementer fra den styrkede pædagogiske lærerplan og samtidig har vi inddraget de politiske pejlemærker som er vedtaget i København.

Ved udgangen af 2019 har vi et udkast som skal ses som et dynamisk dokument som vi forventer løbende at supplere med fortællinger fra praksis.

I 2020 vil vi løbende tale om strukturen og den ramme vi arbejder med, hvordan virker det?

Hvordan er læringsmiljøet?

Lykkes vi med fælleskabende initiativer?

Er de daglige aktiviteter og rutiner et godt læringsmiljø f.eks. i garderoben og på badeværelse?

Vores afsæt for refleksion har været:

Hvad er vigtigt for os i Thyra og Ryvang.

Hvad vil vi gerne være kendt for - og hvorfor.

Hvad vil vi gerne give børn med til fremtiden.

Det pædagogiske grundlag skal ifølge dagtilbudsloven indeholde følgende 9 komponenter:

1. Børnesyn

Vi arbejder på at respektere børn som individer med forskellige baggrunde og kulturer hjemmefra, vi efterstræber at give plads til forskellighed men har som grundholdning at fællesskab og venskab skal prioriteres.

Alle børn er vigtige uanset køn, alder og udfordringer, alle skal respekteres, ses, anerkendes, holdes af og mødes med omsorg og nærværende positiv voksenkontakt hver dag.

2. Dannelse og Børneperspektiv

Grundlæggende mener vi at børn udvikler sig i relationer, at de ønsker at samarbejde og har krav på at blive mødt med nysgerrighed på deres intentioner i dagligt samvær. Vi møder børn i øjenhøjde og finder ud af hvad der er på spil.

Mangfoldighed og indbyrdes accept er vigtig for os, vi kommer helt naturligt ind på forskelle qua vi har forskellige familiekonstellationer, nationaliteter, religiøse overbevisninger, veganere, vegetarer osv. som vi taler om efter behov.

Vi sætter rammen for dannelse igennem hverdags aktiviteter, vi tilstræber at være fleksible, børn skal være med skabere og have indflydelser på hverdagen hvorfor vi skal være lyttende og kunne skifte mening og ændre på rammerne efter børnenes interesser.

Intentionen er at vi prøver at understøtte børnenes medbestemmelse og samtidigt lære dem at give plads til andre mennesker og at håndtere afvisning og konflikt.

Det er vigtigt for os hvordan vi omgås og leger og at arbejde på at børn understøttes i at kunne klare sig og træffe fornuftige valg uden konstant voksen guidning.

Vi giver børnene hensigtsmæssige, og overskuelige valg. (”du kan vælge”…) F.eks.: tage tøj på efter vejret.

Børn skal opleve at de er Ok selvom de handler uhensigtsmæssigt, det er vores opgave at spejle og guide så børn oplever at de kan behandles forskelligt og at det er ok netop fordi vi har forskellige behov. Børn skal opleve at deres bidrag til fællesskabet er interessant og de skal opleve at andre også har noget brugbart at tilføje til fællesskabet.

Styrke gruppedynamikken, ved at arbejde på at give plads til fortælling uden afbrydelse og sætte ord på følelser.

3. Legen

En grundsten i børns udvikling er leg, der skal være plads til leg for her afprøves ny læring, følelser og oplevelser. For os er det derfor vigtigt at give plads til leg og understøtte børn i at lege ved at værne om tiden til leg og give børnene mulighed for at finde ud af sig selv. At være en del af et meningsfuldt legefælleskab udvikler børns sociale kompetencer og øger trivsel.

Man kan sige at leg er træning til livet hvilket både kan medføre situationer med afvisning, inklusion, fordybelse, afbrydelse og at skulle indordne sig for at være med.

Nogle børn deltager ligeværdigt og andre har brug for hjælp til deltagelse, alle børn skal opleve at være en del af et socialt fællesskab og den gode leg, vi arbejder derfor med forskellige scenarier:

Fri leg

Børn sætter selv scenariet – voksne respekterer legen, holder øje på afstand og støtter kun hvis børnene henvender sig eller der observeres uhensigtsmæssig udvikling.

Styret leg med voksendeltagelse

Her er den voksne med sammen med en lille gruppe børn i leg måske i dukkekrogen, med togbanen eller i sandkassen – den voksne styrer og medierer, sætter ord på handling og giver mulighed for at børn får øje på hinanden. Nye relationer styrkes og hjælp til f.eks. ”rolleleg” styrker fællesskaber og børn oplever at legen lykkes.

I nogle perioder gør vi brug af Legemanuskripter, en metode til at sikre gentagelse af legens opbygning og forløb.

Fællesleg

Der kan være børn på legepladsen som flagrer lidt rundt og ikke rigtig kommer i gang, her inviterer den voksne flere til f.eks. skjul, Hr løve eller andre regellege på legepladsen. Voksen deltagelse hjælper børn i at holde fokus i legen og igen oplever børn at legen lykkes.

Det fysiske rum

Legeplads og lokaler skal indbyde til forskellig leg, der arbejdes med forskellige zoner der hurtigt kan være klar til forskellig leg.

4. Læring

Vi tænker læring bredt, individuelt og i fællesskab, kognitivt, motorisk og universelt. Vores intention er læring gennem oplevelser, dialog og gensidig undren. Det er vigtigt for os at vi er nysgerrige på hvordan børn opfatter det vi tilbyder, at vi er nysgerrige på børns verden og sørger for fordybelses muligheder. Vi arbejder på at formidle vigtigheden at gøre ting færdige og på at både børn og voksne fokuserer og bliver i det man er sammen om. Også selvom det kan være nødvendigt at tilsidesætte sine egne behov f.eks. i samling hvor man er nødt til at vente tur og lytte til andre.

Det er vigtigt at kunne styre sin opmærksomhed, at kunne regulere sig efter andre – kende op og ned bremsen og at kunne modtage en kollektivbesked.

Stuerne er aldersintegrerede 1-3 år og 3-6år, derfor deles der dagligt op i mindre grupper på stuen eller på tværs i huset for at skabe muligheder for læring sammen med jævnaldrende. Vi planlægger forløb ofte med afsæt i årstiden og ud fra hvad vi tænker behovet er eller børns egne ideer. Vi arbejder ud fra hvordan dagen ser ud og personalet hjælper hinanden på tværs af stuer.

Læring og sprog hænger sammen, sprogindsatsen skal understøtte læring og give muligheder derfor er det vigtigt for os at vi finder plads til dialog og sætter ord på følelser og handling. Vi sætter sprog på læring og samvær. Vi arbejder med de ti sprogstrategier, fortæller historier og læser bøger for at sikre at alle børn får de bedste udviklingsmuligheder for sproglig udvikling.

I Thyra bruger vi piktogrammer og tegn til tale.

5. Børnefællesskaber

Alle børn skal opleve at være en del af et fællesskab, mange børn finder selv fællesskaber andre børn har brug for at voksne tager ansvar for at hjælpe til at det sker.

Vi arbejder med børns egne valg af legekammerater, nogle børn har brug for at lege med en enkelt anden og andre kan få det til at fungere med flere. Det er i orden at værne om en legerelation, vi kræver ikke at alle leger med alle men etablerer løbende voksenbestemte legegrupper og er altid på udkig efter nye konstellationer og muligheder for venskaber. Det er vores erfaring at arbejdet med gruppeopdeling på stuerne og på tværs af huset understøtter og styrker børnefællesskaber.

Det er intention er børn oplever at have mange forskellige venner gennem deres børnehave liv.

Samlinger som et fællesskabs punkt. Fællesskab og ansvar for fællesskabet understøttes i både aktiviteter og i rutiner, børn inddrages f.eks. i borddækning, vi arbejder med faste spisepladser/ spisegrupper som giver tilhørsforhold og giver ro. Voksenstyring og støtte under måltidet giver mulighed for at alle bliver hørt, måltidet foregår i en god stemning med overskud til at der er plads til det enkelte barns ”særheder”. Rytmikgrupper på tværs af stuerne –Panterklubben i Ryvang og skolegrupper i Thyra åbner op for store børns relationer og venskaber på tværs.

6. Pædagogisk læringsmiljø

Den etablerede praksis og rammen for livet i vuggestue og børnehave. Rammen skal være genkendelig, rutinerne og det fælles tredje binder os sammen, vi arbejder med en vekselvirkning mellem rutiner, aktiviteter og leg. Miljøet skal være overskueligt, signalere muligheder og indbyde til forskellige aktiviteter. Den bedste motivation opnås ved åbent at følge børns interesser og nysgerrighed. Vi sørger for gentagelser og genkendelser som understøtter læring og giver mod på nye udfordringer.

De daglige rutiner skal i 2020 undersøges, hvordan er de en del af det pædagogisk læringsmiljø? Hvordan er børneperspektivet på rutinerne? Det skal overvejes om vi i afdelingerne har brug for mere struktur på planlægning af aktiviteter / forløb i løbet af året (månedsplaner, ugeplaner, temauger osv.)

Hvordan kan vi skabe rum til fordybelse og nysgerrighed på trods af vi ofte føler der ikke er tid? Vi er mange sammen i en afdeling, arbejder vi med tidsstyring eller lykkes vi med et læringsmiljø hele dagen?

7. Forældresamarbejde

Forskellighed er et vilkår, forældre er forskellige, familie konstellationer er forskellige og børn er forskellige. Ved indkøring vægter vi forældres fortælling om barnet og vi tilstræber åbenhed om det vi ser og hører.

Generelt arbejder vi på åbenhed til forældre også når der er noget som måske er svært i en familie, hos et barn hjemme eller i institutionen. Det er vigtigt for os at vi sammen med forældrene har et partnerskab hvor vi sammen sikrer den bedste trivsel og læring for barnet.

Vores kommunikation med forældre foregår i samtaler under indkøring, opfølgende indkøringssamtaler, opslag på KBHBARN, i daglig dialog og på det årlige forældremøde.

8. Børn i udsatte positioner

Vi tænker ikke udsathed statisk, alle børn kan i perioder være udsatte. Vores fokus er at tage hånd om dem, der er udfordrede og hvordan vi som voksne kan støtte børn i udsatte positioner gennem MÅDEN vi får kommunikeret på i en given situation. Hvordan kan vi som voksne hjælpe udsatte børn til at få en (tålelig) position i børne- hierarkier? Voksne har stor indflydelse på narrativer /fortællingen om barnet, det er det vigtigt for os at alle børn mødes så føler sig set og hørt og får plads til at give udtryk for følelser og lærer respekt for egne og andres grænser.

Tidlig indsats (forløb i 2017 og 2018) med kurser og undervisning betyder at vi er godt klædt på til at have øje for børn i udsatte positioner. Vi arbejder fokuseret med i punkt 2-3-4-5-6. Vi arbejder med små gruppeprojekter og har fokus på inddragelse og på hvad børn tilbydes i løbet af dagen, alle børn skal føle sig vigtige. Vi arbejder med en inddeling af lokalerne, der gør man kan skærme børns aktivitet/leg. Når der opstår konflikt bruger vi god tid med at hjælpe til forståelse, vi arbejder på alle parter skal høres for at modvirke eksklusion. Vi arbejder for at alle børn kan deltage i fællesskab – måske bare med et andet barn – At de kan give plads og være fleksible over for hinanden.

9. Sammenhæng med Børnehaveklassen

Begge afdelinger arbejder med ugentlig aktivitet for de børn som er de næste der skal starte i skole.

Vi samarbejdet med FI Blågård afdeling Capella som hører til Blågårdsskolen der er vores distriktsskole. En pædagog fra Capella deltager 1-2 gange om ugen i aktiviteter i afdelingerne, fra september til april hvor de første starter på Frit.

I 2020 skal der i Klyngen arbejdes på at finde en aktivitet som afløser for Zebra Ze Ze (teater på skolen som store grupperne tidligere var inviteret til at deltage i) og på at få udviklet en praksis mellem skole og børnehave som sikrer en tryg overgang f.eks. via en kendt sang, en leg og der skal etableres besøg og et møde for de børn som er indskrevet.

Inddragelse af lokalmiljøet

Ryvang er en institution som er placeret midt i Ryparkens hjerte, derfor er parken en stor del af vores hverdag vi går flittigt på tur, hvor vi blandt andet kigger på planter og dyr, kaster pinde i søen, samler bær om efteråret og ser årstiderne skifte.

Vi besøger det nærliggende fritidshjem der har forskellige dyr, blandt andet heste, gris og høns, samt en dejlig hoppepude vi kan få lov at bruge når vejret tilbyder det og institutionens egne børn er i skole.

Vi tager på ture til nærliggende legepladser, og går også gerne over på Ryparkens idrætsanlæg til aktiviteter.

Vi tager også gerne en tur i Netto for at støtte det lokale butiksliv og gribe børnenes spor i spontant opståede projekter, eksempelvis en dag hvor vi skulle bruge nogle pølser til at stege over bål.

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

Vi arbejder med daglige små ændringer i rummet for at tilgodese børnenes behov for rammer til leg. Afgrænsede rum giver mindre støj og større plads til fordybelse i forskellige aktiviteter. Vi har generelt mere plads end de fleste andre institutioner. Både inde og ude. Dagligt klargør vi legetøj på en indbydende måde, og stiller det frem om morgenen hvilket skaber tydelighed i forhold til hvad de kan lege med, og som giver børnene mulighed til at fokusere på de muligheder der er denne dag. Alt er ikke tilgængeligt hele tiden. Corona har tvunget os til at bruge nogle af rummene på andre måder end tidligere.

Vi prøver på at skabe en form for ”hjemlig” hygge med inspirerende, stimulerende og æstetiske miljøer hvor fokus er på funktion og god stemning - på kanten af kaos.

Institutionen er præget af at vi har et stort smukt ældre træhus og en stor og frodig legeplads der ligger lige ud til Ryvangens Naturpark og den lille sø. Der er masser af dyreliv med egern, frøer, fugle, insekter osv. Vi er ude hver dag og oplever årstiderne skifte. Vi har en køkkenhave, frugttræer, blomsterbede, buske, klatretræer, væltede træstammer, bålplads, stort skur med cykler, mooncars og andet udendørs legetøj, cykelbane, græsplæne, kæmpe sandkasse, vandbrønd, tårn, hængebro, rutsjebane, hængebro m.m. Legepladsen indretning indeholder mange forskellige og varierende muligheder for fysisk udfoldelse og fordybelse. Vi går også ofte ture i skoven i naturparken.

Vi arbejder med børnenes tolerance, empati, venskaber, fællesskaber, sprog. Være bevidste om hvorledes vi taler til børnene. Vi justerer løbende måden vi tilrettelægger garderobesituationer så det giver færrest mulige konflikter med højt stress og lydniveau.