Kultur, æstetik og fællesskab

”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 46-47

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab

Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag

Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Vi arbejder med at skabe det fælles tredje og at forsætte med den "røde tråd" som vi bestræber os på at arbejde med i Ryvang.

Det vi bestræber os på er, at ruste vores børn til at være hensigts og respektfulde individer som kan indgå i samfundet og interagerer i bedste evner med deres medmennesker. Samtidig med at vi prøver at skabe et udfordrende og spændende miljø, hvor de leger, udvikler sig motorisk, psykisk, udfolder deres fantasi og udøver de sociale redskaber vi prøver at styrke dem med

I hverdagen kan det blandt andet ses ved at vi griber børnenes interesser og laver små projekter ud fra det. Eksempelvis hvis vi snakker om snegle i bussen, kan vi gå på snegle”jagt” og lave sneglevæddeløb eller tegne sneglebilleder

Eller det kan være ved påsketid hvor vi taler om hvorfor vi har fri, får besøg af påskeharen, og nogen gange laver påskekyllinger med eller uden karse. Her får vi både det kulturelle, det æstetiske og fællesskabet ind i et.

Eksempelvis arbejder vi med "skolebørnene" mere målrettet og hovedsageligt med en pædagogiske proces, hvor vi prøver at skabe et univers hvor alle deltager og vil være med. Specielt til frokost hvor gruppen sidder for sig med en voksen.

Det forudsætter en lille proces hvor vi fællesskab vælger mellem 2 muligheder (enten mellem 2 bøger, eller 2 forskellige processer) Det forudsætter også at alle er med for at holde grundreglerne for et fællesskab når vi sidder mange sammen og alle vil sige noget samtidig.

De typiske processer kan være

1. Læsning af børnelitteratur (specielt børneklassikere fra den danske litteratur)

2. Tegning, hvor vi ,efter alle har fået lov at tegne, bygger historier med udgangspunkt i deres tegninger.

3. Lytte historier (lydbøger)

De tre typer kan strække sig over flere dage/uger. Nogle gange kan to processer foregå næsten samtidig og overlappe hinanden (1 og 3, for eksempel)

Dét der kendetegner disse processer er, at vi bruger en metode hvor vi stopper/holder pauser, hvor vi taler om emner der springer ud af det vi er igang med. Det kan være på grund af spørgsmål både fra børn eller voksne.

I denne proces arbejder vi på at skabe et rum hvor alle børn øver de sociale spilleregler vi prøver at guide dem med.

Altså: Række hånden op, Respektere den der har ordet, Ikke afbryde, men gerne supplere/bygge på, Lytte, Vente på tur og så videre

Dette er et eksempel på hvordan vi arbejder med de store børn, men vi tager nogen af disse processer og forenkler dem til de mindre så kulturen ikke er uvant for dem når de bliver større.