Der er stor forskel på at aflevere sit barn ved bussen eller ude i børnehaven.
Afleverer I ved bussen går barnet op i bussen og far eller mor står på gaden og vinker farvel. Skulle der være et grædende barn tager personalet sig af det. Vi vil ikke have forældre i bussen, men I må meget gerne ringe senere ud i børnehaven og høre hvordan det går. Første gang jeres barn skal køre med bussen er I velkommen til at køre med.
Ved aflevering i børnehaven vil nogle forældre helst have at deres barn er kommet med i en leg inden går. Det kan dog være et stort pres for nogle børn som er i gang med en leg at skulle åbne op for et nyt medlem. Nogle børn kan først lege når forældrene er gået. Aflever derfor gerne dit barn til personalet og lad os sammen få en rar afsked. Vi hjælper børnene at komme med i leg.
Afleverer I jeres barn efter kl. 10.00 kan vi være i gang med en aktivitet eller på tur, og det kan være svært for barnet at sige farvel. Spørg personalet hvor jeres barn skal være og hav tålmodighed hvis vi er i gang med en aktivitet.
Husk, vi skal have besked, når dit barn hentes af en anden end forældrene. Sig altid farvel til en fra personalet så vi kan notere at barnet er hentet.