Vores pædagogiske fundament tager udgangspunkt i de styrkede pædagogiske læreplaner, og vi mener det er vigtigt at:
-
børnene mødes med respekt, tillid og omsorg.
-
børnene respekteres som selvstændige individer og oplever at der er plads til forskellighed.
-
børnene lærer at mærke deres følelser og være ved dem.
-
børnene mødes af nærværende voksne og føler sig set, hørt og forstået.
-
børnene får mulighed for medbestemmelse og medansvar.
-
børnene lærer at respektere andre, tage hensyn og udvise tolerance.
-
børnene oplever glæde, fællesskabsfølelse, ved at tilhøre en gruppe med nødvendige sociale og etiske normer.
-
børnene får leget alt det de orker, både stille lege og vilde lege, ude og inde og uden afbrydelse når det er muligt.
-
børnene lærer at håndtere konflikter.
-
børnene får gode kammerater og tætte venskaber hvis det er muligt.
-
de fysiske rammer både ude og inde udfordrer børnene motorisk og kreativt, stimulerer deres nysgerrighed og fantasi og giver mulighed for en alsidig udvikling.
-
børnene oplever glæde ved sang og musik, at tegne og male, bygge og konstruere, at legetøj og materialer er tilgængelige og virker indbydende.
-
børnene oplever naturen i alt slags vejr året rundt.
-
børnene udvikler respekt og forståelse for naturen og oplever hvor forunderligt et dyre og planteliv vi har lige uden for døren.
-
der er en god stemning i børnehaven, præget af åbenhed og rummelighed hvor alle føler sig velkommen.
-
at alle børn der stopper i børnehaven siger: "Det var vel nok en go` børnehave".
Vi mener, at disse mål kræver deltagelse af både børn, forældre og personale, i et åbent og ærligt samarbejde, for at gå i opfyldelse. Målene er formuleret ud fra et børneperspektiv, men skal ikke forstås isoleret, men gælder ligeledes for vores professionelle arbejdsfællesskab, hvor vi bl.a. tilstræber at alle mødes med respekt og tillid hvor der er plads til forskellighed.