Social udvikling”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed. Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m.” |
|
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
|
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?
Sociale udvikling
I Ryvang 1 stræber vi efter at få skabt et godt pædagogisk læringsmiljø i alle vores daglige gøremål, aktiviteter og rutiner, for at understøtte børnenes sociale udvikling.
Vi laver forskellige tiltag for at kunne understøtte børnenes trivsel og deres dannelse i sociale relationer.
En af vores metoder for at understøtte børnenes sociale udvikling er ved at dele børnene i mindre og større grupper, hvor børnene bliver sat sammen efter flere forskellige og skiftende grundlag, såsom alder, køn, nuværende legekammerater eller andet.
Eksempelvis når vi har et barn i en der går og hænger lidt for sig selv, får vi skabt en lille gruppe omkring det. Sammensætningen kan være børn med samme interesser, for at introducere dem mere for hinanden og de muligheder de har for fællesskaber sammen. Her er det pædagogiske personale på sidelinjen og hjælper børnene med at udtrykke sig selv, forstå hinanden og legens/aktivitetens formål og rammer.
I det store fællesskab (Stuerne) er det eksempelvis når vi er alle er sammen indendørs og der rent fysisk skal være plads til at vi alle kan være der, italesætter vi hvordan man tager hensyn til hinanden og hvilke fællesregler vi har for indendørs lege.
Vi taler om hinanden som venner som hjælper hinanden på mange forskellige måder, ikke kun at man er venner fordi man leger sammen men også fordi at vi er sammen mange timer hver dag, hjælper hinanden, taler sammen, øver os i at lytte til hinanden og taler om vigtigheden at vente tur også når vi sidder og spiser sammen, løser konflikter sammen og hjælper hinanden med at dække bord for hinanden og hjælpe i garderoben. Det at hjælpe og lytte til hinanden kan også være med til at forebygge drillerier der kan udvikle sig til mobbeadfærd.
I det helt store fællesskab (Ryvang 1) har vi forskellige grupper, Rytmik gruppe, panter klub osv. Som er udarbejdet på tværs af stuerne. Ud over det basale i at kunne deltage i de aktiviteter der foregår i grupperne, er der her fokus på at lære at fungere i sociale kontekster på tværs af huset og dermed øve sig i at være en del af nye sociale fællesskaber.